De mest essentielle SEO værktøjer

Ethvert håndværk kræver en værktøjskasse og det er vigtigt hvilke redskaber du lægger i den. Hvad er en tømrer uden en hammer? Hvad er en kirurg uden en skalpel?

Hvis du ønsker succes med din online forretning kræver det trafik og for størstedelen af alle websites står organisk trafik for den største del af de besøgende. Hvis du vil have organisk trafik skal du højt op i søgeresultaterne – og det kommer du kun ved at arbejde med SEO.

Vi viser dig hvilke redskaber du skal have ved hånden så du kan arbejde målrettet og effektivt. De største og bedste værktøjer kører på abonnement, men du kan sagtens komme godt fra land uden at bruge så meget som en krone.

SEMrush

SEMrush er det førende analyse-værktøj til at analysere egne og konkurrenters content. Det giver dig centrale metrikker som du kan anvende i sammenligning med dine konkurrenter.

Bedste features – SEMrush:

  • Organic research – Denne feature kan anvendes til at finde dine konkurrenters top keywords
  • Keyword gaps – Find de keywords hos konkurrenterne som du ikke dækker
  • Trafik-analyse – SEMrush kan fortælle dig hvordan dit website præsterer

SEMrush priser:

SEMrush tilbyder tre forskellige pakkeløsninger – alle på løbende abonnement. Pro koster 99,95$, mens Guru og Business koster henholdsvis 199,95$ og 399,95$. For små- og mellem-størrelse virksomheder er en Pro-løsning tilstrækkelig.

SEMrush er det førende værktøj når du skal analysere dine konkurrenters strategier og lave keyword research.

Screaming frog

Screaming Frog er en af mine personlige favoritter når det kommer til teknisk SEO.

Navnet indikerer det ikke – omend det er et fedt navn – men Screaming Frog er et crawling værktøj som du kan bruge til at crawle hele dit website – og se det som Google ser det.

Du får et komplet overblik over alle sider og filer på dit website og alle væsentlige data. Ud fra disse lister giver Screaming Frog dig et overblik over hvilke sider der kan være problematiske. Du kan se om nogle sider returnerer 404 eller om sidetitlerne er for lange i forhold til gældende anbefalinger.

Du kan også lave en list crawl ved at uploade en fil med en liste URL. Dette kan være meget nyttigt hvis du skal lægge dit website om eller flytte det til en ny platform.

Screaming Frog priser:

Der findes en gratis udgave af Screaming Frog, som dog har sine begrænsninger. Du kan maksimalt crawle 500 URL, men det kan vise sig at være nok til små sites. En licens til en fuld udgave koster £149 årligt per website. Her får du blandt andet mulighed for integration med Google værktøjer og udvidet data-udtræk.

Google Search Console

Google Search Console (GSC) er et af de centrale værktøjer du skal have ved hånden hvis du vil arbejde med SEO. Det giver dig viden om din søgeeffektivitet og er det eneste sted du kan få lidt kontakt med Googles søgemaskine.

GSC giver dig et overblik over nogle af de vigtigste data og statistikker du skal bruge. Du kan se hvordan dit site er indekseret og om du har fejl på sider i dit indeks. Når Google hejser et rødt flag i GSC, så skal du reagere.

GSC er også stedet hvor du (udover Google Analytics) kan se om din indsats bærer frugt. Du kan se din søgeeffektivitet og klikrate for alle søgeord du er fundet på – og kan se udviklingen over tid. På denne måde kan du evaluere din indsats og få en ide om du er på vej i den rigtige retning.

Google Analytics

Googles tracking-system er et must-have. Uden Analytics kommer du (næsten) ingen vegne. Med Google Analytics kan du se dine trafiktal og se alle interessante statistikker. Udover at se mængden af trafik kan du følge din trafik live, se hvor din trafik kommer fra og hvordan de opfører sig på sitet. Har du en webshop kan du endda se hvordan og hvorfra dine betalende kunder kommer fra.

Google Page Speed Insights

Google Pagespeed Insights fortæller dig hvor hurtigt dit website indlæses hos de besøgende – på mobil og på desktop. I 2020 er det vigtigt at have et website som er hurtigt – ikke mindst på mobilen.

Googles Pagespeed Insight fortæller dig hvilke områder og elementer du skal forbedre for at opnå mere fart på indlæsningen. Nogle af ændringerne kan du selv udføre, mens andre måske kræver lidt assistance fra en kyndig hånd.

Ahrefs

Ahrefs er et af de stærkeste SEO tools på markedet. Netop som Google gør det så crawler Ahrefs internettet og lagrer data, så du kan lære mere om din sides værdi i Googles indeks.

Ahrefs er bedst brugt til at arbejde med din linkprofil og analysere dine konkurrenter. Du kan tjekke URL rankings og lave keyword research på baggrund af et enormt datasæt. Med afsæt i Ahrefs kan du finde en lang række keywords som du kan (og bør) arbejde med når du lægger din content strategi.

Ahrefs priser:

Du kan få en gratis 7 dages trial, men ellers kører Ahrefs på et månedsabonnement. Det ligger i den dyre ende og anvendes mest af alt af professionelle og ikke af ejere af mindre virksomheder.

Yoast WordPress Plugin

Yoast er et af de plugins jeg installerer som det første når jeg arbejder med et WordPress site. Dette plugin er guld værd når du skal optimere dit content. Med Yoast kan du optimere din side til et givent keyword og se hvad du skal forbedre. Når SEO-vurderingen er “i det grønne” så er dit content klar til at tage kampen op i søgeresultaterne.